Spansk økonomi har det godt.
By November 11, 2019 1 min readMens mange EU-lande mister den økonomiske pust, vokser den spanske
økonomi flot.
Europa-Kommissionen har barslet med en ny prognose, der viser
medlemslandenes økonomiske vækst – eller mangel på samme. Den viser, at
den spanske økonomi forventes at vokse med 1,9 procent i år og med 1,5
procent de følgende år.
Vores broderland Sverige klarer sig derimod skidt. De ligger på en næstsidste
plads over voksende økonomier blandt EU’s 28 lande – kun overgået af
Italien. Sverige ligger på en vækst på blot 1,1 procent – 0,3 procent lavere end
forventet.
Den spanske arbejdsløshed er dog stadig meget høj. 13,9 procent i år med et
forventet fald til 13,3 procent næste år, 2020.
Europa-Kommissionen har mange roser til Spanien. Trods regeringskriser har
landet vist sig i stand til at takle de økonomiske problemer og komme flot ud
af dem. Den politiske situation i landet har således ikke haft indflydelse på
muligheden for at fremsætte og få vedtaget et budget, til trods for 4 år med
forskellige mindretalsregeringer.
Danmark ligger lunt i svinget. Kommissionen havde forventet en vækst på 1,7
procent i 2019, men det er nu opjusteret til 2 procent.
I 2018 voksede dansk økonomi med 2,4 procent – mod en forventet vækst på
1,5 procent.