Hvorfor turisme er Spaniens akilleshæl
By October 16, 2020 4 min readUdbruddet af Covid-19 har bragt Spanien i en situation, der rent økonomisk ikke er set værre end under den spanske borgerkrig for 84 år siden. Spaniens økonomi er en af de, der er blevet hårdest ramt i hele verden, og som jeg redegør for i denne artikel, er den væsentligste årsag en usund afhængighed af turisme.
En konsekvens af dette hårde slag er den høje arbejdsløshed i Spanien, der officielt ligger på 15,6 procent, men som sagtens kan være dobbelt så høj, hvis vi medregner de 4,7 millioner arbejdsløse, der ikke har arbejdet i de seneste syv måneder, da de har været under ERTE (en midlertidig støtte fra staten til at undgå at afskedige folk.) I Spanien er midlertidig dog som regel ensbetydende med permanent.
Politikere har glædeligt i årtier været afhængige af turistbranchen – Spaniens gyldne kalv – der hvert år indbringer over 200 milliarder euro. En industri, der genialt blev opbygget af General Franco i 1960’erne i samarbejde med hans smarte turistminister, Manuel Fraga Iribarne. Seks årtier senere er turisme på pinlig vis stadig en anormalitet, der står for over 12 procent af Spaniens BNP, og som indirekte står for yderligere seks procent som minimum. Det er med afstand den største bidragsyder til landets økonomi,
Ingen moderne økonomi burde have næsten en femtedel af sin BNP baseret på én branche, da det medfører store risici, som dem vi nu er vidne til. Denne alt for store indflydelse skal balanceres. Derudover, så er Spanien ud af alle medlemmer af OECD det land, der er mest afhængige af turisme.
Skiftende generationer af politikere har systematisk fejlet i forsøget på at sætte fokus på elefanten i rummet, da de har været alt for opsatte på små interne magtkampe. Spanske politikere er næsten besatte af landets fortid og bruger meget lidt tid på nationens fremtid. De skulle have diversificeret den spanske økonomi for flere år siden for at gøre den konkurrencedygtig, så vi ikke er så dybt afhængige af turisme. Der er tale om en grov forsømmelse af deres pligt, og der skal handles nu for at opnå økonomisk balance.
Covid-19 har været som at se tidevandet, der skyller ind over land og afslører den grimme svaghed i den spanske økonomi, for den skinbarlige sandhed er, at Spaniens økonomi er dybt afhængige af turisme. Før udbruddet af virussen for alvor tog fart, var Spanien den næststørste turistdestination i verden med 84 millioner besøgende hvert år. Hvis vi tager USA som et eksempel, der indtager tredjepladsen på listen over mest populære turistdestinationer, så udgør turisme kun 2,7 procent af landets økonomi. Sammenlignet med Spanien, hvor det et syv gange så meget. Det burde give stof til eftertanke hos de spanske politikere!
Social afstand har dræbt en af Spaniens største styrker, og det har kastet økonomien ud i et kaos, og endnu mere end i andre velfungerende lande, netop fordi denne overafhængighed af turisme har vist sig at være Spaniens akilleshæl. Selvom spanske politikere altid er hurtige til at skyde skylden på hinanden, så er det denne gang dem alle, der er skyldige.
Politikerne havde for 15 år siden (under den store finanskrise) en gylden mulighed for at udtænke en langsigtet strategi til at modernisere og diversificere den spanske økonomi ved at fokusere mere på uddannelse, gøre den bedre og mere modstandsdygtig selv over for en pandemi. På grund af deres forsømmelse så kommer den unge generation, og iøvrigt også den ældre, til at lide alvorligt fra den laissez-faire indstilling, som de uansvarlige politikere har udvist, og som nu igen igen betyder at spanien har brug for en økonomisk europæisk håndsrækning.
Jeg er af den overbevisning, at en hver form for finansiel hjælp fra EU skal overvåges helt ned til den mindste cent, for at sikre at skatteydernes penge bliver brugt fornuftigt og på den måde, som vores regering rent faktisk hævder, de bliver brugt på.
Nå men solen skinner og Spanien er stadig, efter min mening, verdens bedste land at både bo og opholde sig i. Maden, landet, kulturen og især menneskene, findes ikke bedre noget sted i verden.
VIVA ESPAÑA
Skrevet af Christian Boesen
(Indehaver af Bolig-Udland.dk - Spanien Specialisten)